Stegeplade og turbosteger
Stegeplader og Turbostegere – Hjertet i det varme køkken
En professionel stegeplade er ofte den travleste arbejdsstation i køkkenet – især hvis du driver en grillbar, et steakhouse eller en travl restaurant. Det er her, bøfferne får den perfekte stegeskorpe, baconen bliver sprød, og grøntsagerne grilles til perfektion. Hos Cateringinventar.dk finder du et bredt udvalg af stegeplader i alle størrelser, der er bygget til at præstere under pres i et professionelt storkøkken.
Vi fører både elektriske stegeplader og gas-modeller, så du kan vælge den energikilde, der passer bedst til din installation. Har du brug for flere koge-zoner ved siden af? Så se også vores udvalg af industri komfurer.
Effekt og KW: Undgå at kødet “koger”
Når du vælger din stegeplade, er effekten (kW) det vigtigste parameter. Hvor meget forventer du at stege, og er varerne ferske eller frosne? Det sidste er især vigtigt i en burgerbar, hvor der ofte skal produceres store mængder frosne burgere på kort tid.
Hvis stegepladen ikke har nok effekt, vil de kolde varer køle pladen ned for hurtigt. Det betyder, at varmen ikke kan nå at regenerere, og dine madvarer risikerer at blive kogt i deres egen saft i stedet for at blive stegt. Skal du stege frosne varer i høj fart, anbefaler vi altid en model med høj effekt og en tyk stålplade, der holder godt på varmen.
Overfladen: Glat, rillet eller krom?
Valget af overflade afhænger af din menu og dine præferencer:
Glat stegeplade: Den mest alsidige løsning. Perfekt til alt fra æg og pandekager til fisk og burgere. Den er nem at rengøre med en skraber.
Rillet stegeplade: Giver kødet, kyllingen eller grøntsagerne de karakteristiske “grill-striber”, som ser indbydende ud på tallerkenen. Rillerne lader også overskydende fedt løbe fra.
Krom stegeplade: Det luksuriøse valg. En krom-overflade (spejl-finish) afgiver mindre strålevarme til rummet, hvilket sikrer et bedre arbejdsmiljø, og maden brænder ikke så let fast.
Fleksibilitet med flere varmezoner
Selvom dit behov måske kun er til en lille stegeplade, bør du overveje at købe en model med 2 uafhængige varmezoner. Det giver dig en enorm fleksibilitet i hverdagen.
Med to zoner kan du bruge den ene side ved høj varme til intensiv stegning, mens den anden side står på lavt blus for at holde de færdige produkter varme. I stille perioder kan du nøjes med at tænde den ene halvdel og dermed spare på strømregningen.
Husk indeklimaet
Når der steges ved høje temperaturer, udvikles der meget mados og fedtpartikler. For at sikre et godt arbejdsmiljø er det afgørende med effektiv ventilation over din stegeplade. Se vores løsninger inden for industriemfang, der effektivt fjerner røg og damp fra køkkenet.





















