[IKKE AKTUEL] JOBOPSLAG – Vi søger en sælger
Sælger indenfor storkøkkenbranchen til mangeårig gazellevirksomhed
Kan du lide at have mange bolde i luften? Har du det forkromede overblik og har du lyst til at være en del af en 4-dobbelt gazellevirksomhed, hvor det ofte går stærkt?
Kan du svare ja til ovenstående, så er du måske den vi søger hos Cateringinventar.dk. Vi har travlt og har behov for at udvide vores sælgerstab. Din fornemste opgave er at hjælpe vores kunder med spørgsmål de måtte have, samt yde ærlig rådgivning, så kunden ikke betaler for noget de ikke har brug for eller har højere forventninger end vi som virksomhed kan indfri.
Som kommende sælger hos os vil du:
- Indgå i et engageret salgsteam, hvor vi løfter i flok og deler vigtig viden
- Besvare mails / telefoner og have lyst til at finde DE RIGTIGE produkter til kunden
- Blive inddraget i daglig dialog med vores fragtfirma i forhold til spørgsmål fra kunder, eftersøgning af forsendelser eller behandling af fragtskader.
- Betjene kunder, som fysisk kommer forbi på adressen for at få eller gennemgå et tilbud / ordre.
- Koordinere, så alt går op i en højere enhed: Ordre til kunden -> Reservation eller bestilling af varer -> modtage betaling eller sende sagen til Leasing -> få lageret til at pakke og levere til aftalt tid.
Hos os har du fingeren på pulsen og til tider mange sager kørende samtidig. Du skal derfor være struktureret og have overblik, selv når det går hektisk for sig. Du har ansvaret for din ordre fra første opkald til varen tages i brug hos kunden.
Generelt om ansøgeren
Som medarbejder hos Kpa Company er det vigtigt at have en positiv, løsningsorienteret indgangsvinkel til dagligdagens opgaver. Bred teknisk erfaring eller erfaring med storkøkken er en fordel, men ikke et krav. Vigtigst er, at du brænder for at hjælpe vores mange kunder helt i mål med deres ønsker og behov.
Om os
Kpa Company ApS er stiftet i 1994 og er en veletableret familieejet virksomhed med 22 ansatte. Vi er blevet kåret som gazellevirksomhed af børsen i både 2013, 2014, 2015 og 2016. Vi er et dynamisk arbejdsteam, hvor vi løfter i flok og hvor vi reagerer hurtigt, ærligt og smilende på vores kunders forespørgsler. Vi har egen import og agentur af en lang række mærker indenfor storkøkkensektoren samt 10.000 m2 lager, hvorfra vi hver dag ekspederer dagens ordrer.
Organisationsstrukturen er flad og virksomhedens ledende medarbejdere samt indehavere er en del af det daglige salgsteam. Hele staben sidder samlet i åbent kontormiljø og med en stab i alle aldersgrupper er humøret højt og omgangstonen fyldt med smil. Alt arbejde foregår på vores kontoradresse i Ikast.
Vi glæder os til at læse din ansøgning og eventuelt byde dig velkommen ombord.
Ansøgninger behandles løbende – din ansøgning bedes fremsendt pr. mail.
Kpa Company ApS, Rømersvej 33, 7430 Ikast, [email protected]
Spørgsmål til stillingen kan ske pr. mail eller via telefon 6166 7944 til Torben Borg.
Læs mere om os på www.cateringinventar.dk