KOGE, VARME & STEGE
GENERELT OM KOGESERIER
Når man snakker 600-700-900 serie er det i virkeligheden dybden man kigger på. En 600 serie er altid 60 cm i dybden, en 700 serie er altid 70 cm i dybden og en 900 serie er altid 90 cm i dybden.
Når dybden er fundet snakker man herefter som single, dobbelt eller trippel enheder af 30-40 cm bredde. Det er nemmest at forså hvis vi eks. snakker en stegeplade, som vil have henholdsvis 1, 2 eller 3 zoner og være tilsvarende brede (f.eks. 40-80-120 cm. bred).
Desuden findes en række ”ukurante” enheder, som ikke er en del af en egentlig serie. Det kunne være en pølsesteger, en bordmodel af en stegeplade eller lign. En ny trend der vinder mere og mere indpas er at benytte et lavt kølebord eller frostbord under kogeserien. På den måde har du råvarerne lige ved hånden når de skal tilberedes. Det kunne eksempelvis være en skuffe med frosne pommes frites under frituren eller en låge med køl fyldt med friske bøffer til burgeren.
GAS ELLER EL
Vi bliver ofte spurgt om hvad der skal vælges. De fleste hælder til EL fordi det er nemt og driftssikkert – dog med undtagelse af kogebordet og grillen, som vi langt oftest sælger til gas. Vores erfaringer siger at der er mere vedligeholdelse på gas fordi dysser, vågeblus og brændere skal rengøres i langt højere grad en ved el-udstyr hvor varmelegemerne er mere indkapslede.
Omvendt er en KW varme billigere at lave via GAS end den er via EL, hvorfor det selvfølgelig trækker i den anden retning. Særligt ved gasudstyr skal vi dog bemærke at det i højere grad betaler sig at betale lidt mere for varen fordi det betyder en masse for kvaliteten, pålideligheden og holdbarheden af udstyret. Desuden også for rengørings venligheden. Kvalitet og pris hænder også sammen på el udstyr, men her er forskellen lidt mindre og man kan også få et ret anstændigt stykke udstyr
for en relativt lav pris.
GASTYPER, MONTERING OG GODKENDELSER
Alt vores udstyr er godkendt til både naturgas og flaskegas. En lang række af Fagors produkter er desuden godkendt til bygas. Det er meget vigtigt såfremt du køber gasudstyr fra tyskland, sverige eller andre onlineforhandlere at du har styr på gastyperne i Danmark. I Tyskland og mange andre EU lande benytter man nemlig ikke samme gastryk på gasflasker som vi benytter i Danmark.
Har man ikke styr på dette er udstyret faktisk ulovligt at benytte – og brand ifbm. f.eks. forsikrings sag vil give en stor udfordring i forhold til erstatning. Husk for øvrigt at gasudstyr skal godkendes, testes og indreguleres af en autoriseret gasmontør før det lovligt kan tages i brug.
DEN GODE GRILL ( GAS & EL )
Trenden indenfor grill er at lavastenene forsvinder eller udgår. De fleste producenter laver nu vand-grill eller grill produceret uden lavastenene. Mange er dog stadig vilde med den gode grillsmag som er forbundet med den røg og ild der opstår når fedtstof lander på lavastenene.
Vi ser også flere og flere grill til EL på markedet. Disse er meget rengørings venlige og pålidelige og er derfor værd at tage i betragtning også.
STEGEPLADER ( GAS & EL )
En god stegeplade har en kraftig støbejerns stegeflade og kraftige varmelegmer. De bedste stegeplader vi har i sortiment kommer fra Fagor og danske FKI (grilbarernes foretrukne). Skal det være ekstra godt og rengørings venligt skal du gå efter en stegeplade med Chrome belægning. Det giver en slip-let-overflade som giver et rigtig flot stegeresultat og let rengøring.
Vores stegeplader fra Sybo og Asber er vores mest populære stegeplader – her får du rigtig meget for dine penge. Skal du stege pølser på stegepladen er det vigtigt den ikke har for mange kw – så sprækker pølserne. Skal du omvendt stege mange frosne bøffer er det meget vigtigt at du vælger en med mange kw, så bøffen bliver stegt og ikke kogt i sit eget vand.
FRITUREN
Der findes rigtig mange forskellige friturer. Skal du have en friture til gas er vores ubestridte favorit fra Fagor. Vi benytter denne model i vores egen udlejningsafdeling fordi den efter vores mening er den eneste der virkelig kan holde til et massivt pres.
Er vi i stedet ovre i EL-friturer er mulighederne mange – her er rigtiggode bud til mere budgetvenlig pris. Nogle tror fejlagtigt at det udelukkende er mængden af olie der afgør hvor hurtig frituren er. I virkeligheden er det væsentligt at kigge på hvor mange kw der er pr. liter fritureolie – det fortæller nemlig noget om den faktiske effekt i forhold til indhold.
Vælger du en friture med for lav effekt i forhold til dit behov vil du opleve at olien nedkøles når der gang på gang kommes frosne pommes
frites ned i karret. Det betyder at din pommes frites suger olien og bliver slatne i stedet for sprøde og skarpe. Dertil selvfølelig også det faktum at tilberedningstiden bliver meget længere.
TURBOSTEGEREN
Til den travle burgerbar eller take-away sted anbefaler vi Turbostegeren. Denne steger fra top og bund og giver et ensartet resultat – og på den halve tid. Kongen af turbostegere er uden tvivl danske FKI, men vi har fundet et rigtig prisstærkt alternativ fra vores gode leverandør RM Gastro.
KOGEBORD ( GAS & EL )
Et kogebord er næsten uundværligt i ethvert køkken. Nogle bruger det mere end andre. De fleste ønsker sig et industrielt induktionskogebord, men et sådant kogebord koster i omegnen af 50.000 kr.
såfremt der skal være en kraftig effekt og 4 blus.
Det bedste alternativ hertil er et gaskogebord – her får du samme øjeblikkelige regulering af effekten. Fra nul til fuldt blus på et splitsekundt.