[IKKE AKTUEL] Vi søger en receptionist
Receptionist til gazellevirksomhed i storkøkkenbranchen
– du skal være smilende, selvstændig og struktureret
Som 4-dobbelt børsen-gazelle-virksomhed har vi travlt. Vi mangler derfor en receptionist med blæksprutte-gener. Dine opgaver vil være alsidige på tværs af organisationen og vil derfor indeholde dele af salg-service-kontor samt lageropgaver.
Som assisterende for vores salgsafdeling byder du vores kunder velkommen og hjælper med at finde en sælger, samt byder kunderne på kaffe. Du vil efterfølgende være behjælpelig med, at indtaste faktura og tage imod betaling fra kunden. Du kan eventuelt også være medvirkende til, at eventuelle bestillingsvarer bliver efterleveret. Du skal på salgstelefonen kunne tage imod telefonbeskeder og evt. videregive beskeder til kunden i travle perioder.
Af administrative opgaver vil størstedelen bestå af, at besvare kundeopkald vedrørende spørgsmål til leveringer (du er bindeled mellem kunde og fragtmænd samt vores lager). Du vil desuden være den, som skal organisere afhentninger fra kundens adresse, hvis vi måtte have købt brugt udstyr forskellige steder i landet. Ydermere vil du i ferieperioder hjælpe med at printe og lukke vores webordre af i systemet.
For vores lager vil du være assisterede med at booke fragt og printe fragtlabels, for at spare deres tid foran computeren. Ydermere vil du assistere med pakning af små-pakker til vores søsterside www.knivblokken.dk & www.gastrobutikken.dk.
For vores serviceafdeling vil du af og til blive koblet på telefonen og oprette servicesager til afdelingen på baggrund af en række standardspørgsmål til vores kunder. Oftest i ferieperioder eller hvor der er særlig travlt.
Af generelle opgaver kan også nævnes: klargøring af lokaler før og efter møder, åbne og sortere post, bestilling af kontorartikler mv. Herunder også bestilling firmagaver og blomster, påfyldning og tømning af kunde-kaffe-maskine samt øvrige ad hoc opgaver.
Generelt om ansøgeren
Som medarbejder hos Kpa Company er det vigtigt at have en positiv, løsningsorienteret indgangsvinkel til dagligdagens opgaver. Du skal lade vores kunder og dine kollegaer vide at du vil gøre alt hvad er står i din magt for at hjælpe dem. Du skal være indstillet på, at service er et nøgleord i vores virksomhed og vi går lang for hinanden og for vores kunder.
Om os
Kpa Company ApS er en dynamisk, veletableret, familieejet virksomhed med 20 ansatte. Vi er blevet kåret som gazellevirksomhed af børsen i både 2013, 2014, 2015 samt 2016. Vi er et dynamisk arbejdsteam, hvor vi løfter i flok og hvor vi reagerer hurtigt, ærlig og smilende på vores kunders forespørgsler. Vi har egen import og agentur af en lang række mærker indenfor storkøkkensektoren samt 5.000 m2 lager, hvorfra vi hver dag ekspederer dagens ordrer.
Organisationsstrukturen er flad og virksomhedens ledende medarbejdere samt indehavere er en del af det daglige salgsteam. Hele staben sidder samlet i åbent kontormiljø og med en stab i alle aldersgrupper er humøret højt og omgangstonen fyldt med smil. Du kan også læse mere om os på www.cateringinventar.dk
Vi glæder os til at læse din ansøgning og eventuelt byde dig velkommen ombord. Ansøgninger behandles løbende – din ansøgning bedes fremsendt pr. mail.
Kpa Company ApS,
Rømersvej 33,
7430 Ikast,
[email protected]
Spørgsmål til stillingen kan ske pr. mail eller via telefon 2785 7564 til Kjeld Poulsgaard.